Året der gik 2010

År 2010 startede med et brev fra DRF, hvori den gode nyhed stod, at jeg er på bruttolandsholdet i ridebanespringning. 2 måneder efter fik jeg med 2 læger, mor og far den frygtelige melding, at min mor havde uhelbredelig kræft. 18. september 2010 døde min mor efter 7 måneders pinsel og kamp mod den modbydelige sygdom. Vi var ved hende de sidste 24 timers kamp, hvor hun kæmpede for at leve ind til livet langsomt ebbede ud.

Pablo og jeg viste trods livets forhindringer klasse ridebanespringning og hentede utallige placeringer i MB/MA såvel til internationale som nationale klasser. Vi blev i november 2010 nr. 7 med vores anden fejlfri runde i S. Pablo har været helt fantastisk og en loyal ven og samarbejdspartner som kæmper med hjertet på banen.

Capone viste også klasse springning som jeg i juni blev Fynsmester på samt vandt den første internationale klasse ved JBK stævnet i Odense i oktober. Derefter blev han solgt til en sød pige fra Randers som han nu skal give en masse præmier til som han har gjort til mig.

Rideskolen kører derudad med ca 2-4 hold dagligt. Der rides 12 heste hver måned og heraf tilrides ca 3 pr. måned. Der var og er venteliste for at få heste ind i ridning men trods det har vi gjort plads til enkelte opstaldede, som er flittige i sporten og som jeg nyder at bruge min tid på. Ligeledes har vi solgt godt i år og derfor har jeg også indkøbt 5 ungheste i år 2010 og så må vi se hvem der skal blive en ny Pablo.

Af aktiviteter på stedet holdt vi fast i traditionerne og afholdt 3 elevstævner, fastelavn, juleafslutning samt sommerfest og julefrokost i mit hus. Alle aktiviteter er velbesøgt og folk bakker altid op med et smil.

Der er blevet renoveret tag ude og inde og lavet nye vinduer i boksene. Til foråret 2011 kommer der 7 nye udendørsbokse, ny dør i stalden og fliser ved hingstefolden.

Tak til en flittig og trofast SVRK-bestyrelse samt alle frivillige hjælpere som er med til at holde liv i aktiviteterne på stedet. Tak til alle jer som stod mig bi og forståelsen for de 7 måneders op- og nedture i 2010. Tak til alle jer som tog del i beslutningerne på min karrieres vej og forståelsen for at nå toppen kræver træning, træning, træning, træning og atter træning.

Tak til min Super ansat Dorthe og min uundværlige pige og stævnepasser Kamilla. Tak til alle som var tilskuere og heppekor ved stævnerne, mine lokale og loyale sponsorer som alle på en eller anden måde bidrog til min succes på konkurrencebanen i 2010. Jeg ser frem til at se jer alle igen i 2011.

Livet vælger sine egne veje og der må kæmpes ekstra en gang imellem. Jeg kæmper nu for min karriere og det fremtidige mål at nå EM 2013 her i Danmark på en sund og rask Pablo mens min mor kigger ned fra himlen og klapper glad i sine hænder, når jeg står på skamlen endnu engang.

Til sidst vil jeg gerne sige tak til min dejlige mand, Steen. Du er en ener og min sjæleven. Med dig ved min side kan 2011 kun blive endnu bedre end 2010.

Glædelig jul og godt nytår. Georgia