 |
 |
Georgia Horses ApS |
Kære Georgia og co.
Her er en lille hilsen fra Randers og en tidligere fynbo - nemlig Capone. Min nye stjerne, kammerat og ikke mindst skønne, skønne hest hentede vi hjem en af de sidste dage i oktober. Inden da havde han charmet sig ind på alle i vores familie, så vi var ret hurtigt overbeviste om, at han var den hest, som vi havde ledt efter. Da vi landede i Randers, spankulerede Capone ind i hans nye hjem, som om han altid havde boet her. Han står nu opstaldet i en dejlig stor og lys boks, hvor han elsker at stå og kigge ud over staldgangen, hvor han kan følge med i alt, hvad der sker. Han er faldet godt til og har fået en ny foldkammerat, som han bare hygger sig sammen med (og måske driller lidt).
Capone og jeg har efterhånden været ”partnere” i en måned og lærer hver dag hinanden lidt bedre at kende. Samtidigt bliver jeg gladere og gladere for ham, han er virkelig en kammerat, som altid er villig til at kæmpe for mig! Også er det jo bare skønt at blive mødt af en glad og tilpas hest HVER dag. Vi har allerede startet vores første stævner sammen, hvor han kun har givet mig gode og positive oplevelser. Vores første stævne var på Skårupgård Sportsrideklub, hvor vi startede 4 klasser, red 4 nulrunder og fik 4 sløjfer. Tak Capone! Og tak Georgia – han er en super dejlig hest, som jeg glæder mig til at bruge mere tid sammen med!
Mange hilsner og knus fra Capone og Julie
Nikita i arbejde som praktikant samt på hesten Luna, som hun blev klubmester spring 2009
Mit navn er Nikita, jeg er 15 år, og går på Hjalleseskolen i Odense. I uge 43 var jeg i praktik på Bøgebjerggård Ridecenter for at få et indblik i en beriders/Georgias liv. Til daglig rider jeg selv på ridecenteret 3 gange om ugen, og er der hestepasser én af dagene, så jeg regnede med at vide nogenlunde hvad jeg gik ind til.
I hverdagen når man kommer ud på Bøgebjerggård har hestene har vand, og hø og halm, og der er renere end de fleste andre steder man kommer. Når man så kommer i praktik derude, får man et indblik i, hvordan de holder det så pænt. Og man kan hurtigt se, at det ikke er nemt.
Jeg startede op hver dag kl. 7, med at ordne stalden (muge ud, give hø, halm og vand, sætte på fold, osv.) med stedets altid-utroligt-hurtige-og-friske hestepasser, Dorte. Som sagt, gør hun sit arbejde med hestene hurtigt, og som ny praktikant kan det være svært at følge med, men hun er god til at hjælpe én til at forstå hvorfor, hvordan og hvornår man gør hvad. Og man kan godt mærke på hende at programmet er stramt, og der altså ikke er meget tid til overs til hygge og så videre. Når stalden så er ordnet, eller Georgia kalder, går man ind og spiser morgenmad, mens hun fortæller om dagens program.
Hver morgen laver Georgia en seddel, som hun så hænger op i stalden, hvor der står hvad der skal laves i dagens løb: Hvilke heste der skal rides og longeres, hvis der er autistridning, og specielle opgaver, som f.eks. hvis dyrlægen kommer eller hun skal til træning.
Efter morgenmaden er der typisk 4-5 heste Georgia skal nå at ride inden eventuelle autister kommer for at få deres ugentlige ridetur, så også her er programmet stramt. Dortes og min opgave bestod i at sadle hestene med det rigtige udstyr, og have dem klare og skridtede varme til tiden, så tiden ikke spildes. Man skal være rigtig hurtig, men samtidig grundig og opmærksom på hesten, og ikke for perfektionistisk, - det er i hvert fald hvad jeg har lært. Mens man sadler og ordner hestene er der virkelig tryk på, og man skal huske ikke at blive stresset eller ked af det, hvis man synes man har for lidt tid. Man må bare holde hovedet koldt, og prøve så godt man nu kan, at have hestene parat, - det er det vigtigste.
Efter hestene er redet, alle heste har vand (!), og hvad der ellers skal klares om formiddagen er klaret, er der middagspause. Det er cirka efter pausen undervisningen begynder, og her var der ikke så meget for mig at lave, men det er smart at være i nærheden, hvis folk har brug for hjælp. Og så plejede jeg at få en ridetime på et tidspunkt i løbet af dagen.
For mi, var det helt sikkert værd at bruge min praktikuge på Bøgebjerggård, for jeg fik set stedet på en helt anden måde end normalt. Man får også mulighed for at prøve og opleve ting man normalt ikke lige får chancen for, - jeg var f.eks. med en Georgia og én af hendes topheste til kiropraktor, hvilket var meget spændende og interessant at se. Men selvom det alt i alt er meget sjovt at tilbringe en uge på sted som Bøgebjerggård, er det altså også hårdt arbejde. Det er hver dag fra 7-20 (nogle gange til halv ti, aften), og det føles som meget lange dage, men det er ikke så hårdt hvis man bare kører på. Som praktikant i en uge klarer man sig nok, men med et job som dette til hverdag, er man nød til at være mindst lige så psykisk stærk som fysisk stærk, for kunne holde ud i det lange løb.
Som sagt, sov jeg også på stedet i min praktikuge, og her fik jeg mit eget værelse i Georgias (og Steens) hus. Jeg spiste også med til daglig (selvfølgelig) og de var rigtig søde til at imødekomme mit ønske om mindre kød (og mere fisk).
Til sidst vil jeg nævne det fantastiske sammenhold på et sted som dette, jeg på bare den ene uge allerede kunne mærke. Selvfølgelig har hvert sted sine uheldige tilfælde af folk, der altid blander sig lidt for meget i ting de ikke ved noget om, - men sådan er det nu engang alle de steder man kommer. Jeg mener sammenholdet blandt den inderste kreds, ridecentre som Bøgebjerggård er bygget op på: heste, hestepassere og ikke mindst lederen (her Georgia). For selvom livet på et hestested er hårdt, holder den inderste kreds altid det hele sammen og holder styr på tingene, - og det er skønt at være en del af sådan et fællesskab, også bare en uge.
Et praktikophold jeg klart kan anbefale andre hestepiger (og drenge) at tage på!
Katrine Hartz som har købt Cosette fortæller:
Mit navn er Katrine Hartz og jeg er 17 år gammel. Jeg har redet i over 12 år og havde en pony før, at jeg blev den heldige ejer af Cosette, som jeg købte af Georgia. Hun er en 7 år gammel holstener, med et dejligt hoppet temperament. Lige tilpas. Jeg har nu haft hende i ca. fem måneder og jeg er stadig rigtig glad for hende. Hun bor nu på Stutsborg i Nordsjælland, hvor hun trives rigtig godt sammen med en masse andre heste. Før jeg købte hende havde hun stort set prøvet lidt af det hele på alle områder. Hun er utrolig lærenem, så både hendes dressur og springteknik er helt i top. I øjeblikket springer jeg lc og lb til stævner, hvor jeg regner med hun snart er klar til noget la i indesæsonen. I den daglige træning springer hun la-mb baner så let som ingen ting. Det skal li siges at jeg sluttede af med at springe la på min pony, så det er helt nyt for mig i den højde. Da jeg prøvede hende anden gang sprang vi 150 så let som ingen ting. Inden der havde jeg kun siddet på et par andre heste. Man KAN bare ikke andet end at stole fuldt ud på hende, da hun aldrig stopper. Jeg var solgt på stedet. En smuk ung hoppe, med et godt temperament og en super springteknik. Mere kan man vidst ikke forlange. I øjeblikket er hun med i en cup, hvor der er ca. 50-60 med. Den rides over 6 gange, hvor man samler point, for at tilsidst at ride en finale. Indtil videre ligger hun nr 2 i det hele, og mangler kun en gang plus finalen. Så er rigtig stolt at hende allerede. I august var hun til sjællandsmesterskaberne for juniore og ungryttere, hvor hun sluttede blandt den bedste halvdel. Det synes jeg var helt fair i betragtning af, at hun havde sovet ude og derfor ikke var helt på toppen. Nu glæder jeg mig bare til en masse nye og spændende oplevelser sammen med hende... om de så bliver på spring- eller dressurbanen, skoven eller i stalden. Cosy foretrækker nok at være blandt træer eller spring. Selvom hun elsker at nusse i stalden, synes hun nu det er bedst med lidt fart på. Tusind tak til Georgia, fordi hun synes at jeg skulle være Cosettes nye ejer.