SVRK's hjemmeside Home Georgia Horses ApS

 

 

 

10-12. feb 2012 CSI* på Pablo, Pico og San Greal. Pablo gik 3 gode big rounds hvor han blev nr. 5 og nr. 2. Finalen havde han 2 bomme på den mindste lodret på banen fordi jeg fik taget lidt for meget i ham. 3-kombi og de svære afstande styrede han bare for vildt! Pablo er bare sej. De nye hypper gik også med præmie og San Greal gik big round lørdag og nul! Så det tegner godt ride- og hestemæssigt, men puha stævnerne kræver snart en sponsor da det er en dyr fornøjelse at være væk fra sit sted så mange dage om året. Men hvor der er vilje er der en vej....

2-5. feb 2012 red jeg 2 clear rounds på Picoline som var flyvende og præmie.  San Greal H placeret i youngster og flyvende.2 clear rounds på Kongen som var flyvende og præmie. Dog øv grandprix søndag da jeg ikke havde ham under hjælperne til en lodret ud af hjørnet v volte (altid) og smut ud af skulderen - ØV! Var ellers nul ind til da og han rørte ikke en bom. Men så må der trænes noget mere. 5 lodrette i lille hal 150 m - så må du øve ikke at bakke Georgia. Desværre ingen film af weekendens succes, da jeg var alene afsted og filmmand foruden staldmester, rytter, coach og kok var noget jeg ikke også lige magtede. Tak til sekretariatet som sørgede for jeg kunne nå at sadle og afsadle hele weekenden og tak til Mulla og Steen som passede stedet derhjemme. Uden jer ingen Vinder-Georgia!

Far og søster samt Marie og Rikke kom og heppede - tak - varmer.      Super seje søde San Greal hviler og spiser samtidig .

28. Januar 2012 red jeg Sir, My, Cool og Cava - de unge hypper og de gik nogle fine ture og masser af sløjfer på en ret kold vinterdag. Søndag havde jeg en kanon dag i stalden samt var sammen med alle mine ryttere som havde skrevet sig på enetimedag. Det er skønt at se, hvordan mine ryttere konstant bliver bedre - HERLIGT. Bliv ved med det! Næste stævne er Wilhelmsborg CSI** med Flying Cavalina, Picoline, San Greal H og Kongen. Jeg glæder mig så meget til at vinde en masse præmier!

27-29 januar 2012 red jeg My Heart, Cool Breeze, Flying Cavalina, Pablo, San Greal og Picoline i Fredericia hvor de havde mere end 70 starter i hver klasse og jeg hentede placering efter placering, rød, blå og grøn. Hestene var flyvende og der var kommet fart i mig igen. Er så mega glad for min stævne-coach David som bare får det bedste op i mig. Som forstå at gøre drømme til virkelighed. Tak super mand! Nu vil jeg vise at det ikke kun er til distrikts- og landsstævner at jeg kan vinde. Pas på, nu kommer Georgia Timmermann og hendes stjerner! Tryk på foto nedenfor og se nogle af runderne.

Onsdag den 11. Januar 2012 kl. 19 i Kolding tog Steen og jeg til foredrag for at høre om forsking i eliteudvikling i sportsmiljøer. Spændende og inspirerende foredrag som jeg kan bruge til mit eget syn på min karriereudvikling samt til når jeg engang ikke rider mere og skal være topelite-træner. Så har miljøerne dog sikkert ændret sig igen men spændende at følge. Foredragsholder og forsker Kristoffer tror også mest på at talent ikke er medfødt men kommer af vilje og træning samt det miljø man er vokset op i skal forudsætte at man kan udvikle sig...

Vejle landsstævne 6+7 jan 2012 Picoline fik en 5. pl i MB* og Cavalina hentede 3 placeringer. Når Picoline får sat endnu flere muskler så bliver hun endnu en stjerne-hest. Pablo red jeg kun MA** og S* på lørdag og han var flyvende og vandt stort MA**met.B3 og der var overskud med hjem denne gang fra et stævne. S*met B1 havde han en trillebom. Sidste år var jeg ved at dø af skræk og faldt af og i år føltes s-banen som en LA, så vi udvikler os den rigtige vej. Næste stævne er Middelfart S***. Tak til Bette og alle andre som kom og heppede på mig - betyder meget I følger min karriere. Tryk på foto nedenfor og se nogle af runderne.

Christmas show fra tirsdag aften til søndag aften uge 49 4 præmier - 4 heste men de kunne nu godt have vundet lidt mere og undgået 4 fejl i mange af klasserne. Både pilot og hest skal vænne sig til at ride hurtigt igen. Pablo gik 2 rigtig flotte grandprix og sprang for gud og fædreland. Trillede desværre 3 bomme i den store grandprix. Nu har alle hestene stævnefri - nogle ind til Vejle og andre ind til middelfart næste år i januar 2012. 2012 skal nok blive et spændende år med mine 2 nye stjerner. I denne uge vil jeg tage til Sjælland i en anden konkurrencestald og se hvordan det foregår og lære en hel masse nyt. Kongen skal selvfølgelig med. Glædelig jul og godt nytår alle sammen og tak fordi I følger rmed i mit liv og karriere!

Ålborg rideklub 17-20 nov.2011 Pablo, Cool, Cava og San Greal. Et kanon stævne med flere præmier på min nye hest San Greal. Hun gik helt fantastisk og er bare så nem. Pablo og jeg skulle lige finde rytmen i de store klasser igen efter min skadespause men søndagens S** gik han helt forrygende med en pilotfejl og ellers rørte han ikke en bom! Så nu er de alle klar til chrismasshow, hvor jeg har endnu en ny hest med, som jeg glæder mig til at få gang i. De nye heste skulle gerne erstatte Pablo om nogle år eller i hvert fald være med sammen med den gamle Konge som intet tyder på lader sig slå ud af alderdom.

Dalby 5+6 nov blev et kanon come back efter min skade i hoften. cavalina, Pablo og Cool indfriede et hav af nulrunder og rosetter og jeg red med masser af galop og overskud. Tak fordi jeg fik min krop tilbage. Snart kan jeg slet ikke mærke at jeg overhovedet ikke har kunnet gå.

Nørreåby den 8. oktober blev bremsen for JBK stævnet uge 42. Jeg faldt af 4års Quality Kaka og landede uheldigt lige direkte på hoften. Kaka sprang simpelthen uventet over og så kraftigt op i luften på en oxer, som den først kiggede på, overvejede at stoppe på, men sprang så alligevel 150 m op i luften - og jeg blev skudt ud af sadlen som en lille kanon-kugle. Det kostede mig lige 3 dage på hospitalet hvor jeg ikke kunne vende mig eller gå, tissede på potte, var på morfin.Nu hjemvendt med en iskiasnerve i klemme og en skæv søjle. JBK farvel - men hej til livet og min nye Fystereapeout- min engel og mit smykke beskytter mig og Jeg kommer stærkt tilbage på mine stjerneheste. Vi ses snart igen

Moorsele Belgien CSI**23-25 okt.  sidste udendørs stævne og sikke et flot sted i Moorsele. Kæmpe baner og stalde og velorganiseret og ja så var der 25 grader hele weekenden. Pablo gik med en bom i store tur fredag og nul lørdag og søndag valgt han at smide mig af lige ned i en 160 oxer med vand under - TAK PABlo. Men pyt han var nul ind til da og ja han så et eller andet som jeg aldrig får opklaret hvad var. Vi kom hjem søndag nat og mandag kl 12 blev vandmåtten rengjort og slæbt i ridehallen. Nu skulle der trænes ti hi og det hjalp. I weekenden efter red jeg nul i MA til Ikast landsstævne og blev nr 2 med dobbelt nul i S* i Ikast. Jeg havde to helt fantastiske runder hvor Pablo sprang overlegent. Lørdag så jeg helt forkert på en afstand i S** og Pablo oversprang og landede lige i bagbommen hvilket gjorde ham sur og ja så valgt jeg at ride nr 1 igen og opgive. Søndag red han med en bom i MA** og havde en kanon tur. De unge gjorde det også godt men der er stadig lang vej til at blive en ny Pablo men vi giver ikke op men træner blot lidt mere. Vi ses i Nørre Åby og derefter er det JBK 2 uger i træk.

Så kører vi til stævne igen igen                                                       Og så skal der trænes vand sept2011

Her ses Cool Breeze en træningsmorgen i Belgien sept 2011       Og Mulla som vasker og polerer Junior og co. sept2011

Her ses super hestepasser Camilla Koll klargjort Pablo til start         Her ses Kong Pablo klar til start

Middelfart dressur mellemrunde red jeg dejlige super godt gående Pamina 17 septem 2011 dog fik jeg ikke vist det hun kunne. Hun var lidt spændt i overlinien og traven blev lidt uren i takten og samtidig kunne jeg kun holde og ikke ride da den var ekstrem frisk - øv øv. Det har jeg lært af og ved nu hvordan det skal gøres i træningen næste gang for at forberede hesten bedre til det den skal kunne vise. Her skal hesten bl.a. rides til noget før så den ikke kun har 5 måneders ridning. Glamsbjerg spring gik suverænt. Jeg red stort set nul til hele stævnet og havde kun 2 bomme med hjem ialt samt en pose med rosetter. Nu er det Belgien CSI** med Pablo, Junior og Cool på onsdag kører vi...

Åbent hus fredag den 9. september var velbesøgt og sikke vi også havde knoklet inden med at få folde ryddet for møg, revet baner og kørt sand på. Sat spejle op i ridehallen og luget ukrudt omkring stedet. Slået græs, vasket bokslåger og heste osv. osv. Heldigvis kom der masser af mennesker for at se heste og sted og de kunne se der var nyt og rent.

DM for hold i Silkeborg 26-28 sept blev en våd fornøjelse men arrangørerne gjorde et godt stykke arbejde med banen og banebyggeren var fornuftig, så jeg havde et kanon stævne. Pigerne gik uden en bom i weekenden. Kongen var helt fantastisk og især i DM finalerunden søndag viste han klasse springning. Med start som nr 1 og en fejlfri runde på en op og nedad bakket bane, vandgrav og trekombi, tripple og dertilhørende red Pablo rundt som om det var en LA. Tak for dig PAblo! De unge på mit hold kæmpede også med vilje og klasse ridning så en femte plads til vores første hold DM er ret godt men vil helst være nr 1 så we'll be back!

CCI** 30 grader, fantastiske baner og super organiseret i Østrig LInz, lige ved den tyske grænse. Vi kommer igen! Et stævne hvor alt var planlagt og alligevel mega hyggeligt og idylisk med bjerge i baggrunden. 26-30 grader fra en skyfri himmel og mine heste Cool og Pablo trives i de fine stævneteltstalde med vinduer ud = SMART. Pablo gik nogle gode ture, trillede sidstedagen to bomme - hmmm... Jeg red for en gang skyld godt men pyt, erfaring i baggagen og der må bare trænes noget mere. Cool gik sin første 135 bane med 16 spring og med kun en trillebom på lodret ud af dobbeltspringet som altid på banebyggerens bane havde en tripplebar ind i kombi. Fantastisk stævne. Vi ses igen næste år!

Allerupgaard 6+7. august altid et fantastisk sted at komme og hestene gik super og jeg red godt. Havde i weekenden kun en bom og red 8 klasser, så ret godt tilfreds. Måtte dog ned en tur på anden sidste spring i MB på cool- landede lige i støtten men vesten gjorde så jeg kunne havde et kæmpe blåt mærke på numsen. Søndag red de seje SVRK ryttere sig ind på en første og anden plads til Fynsmesterskaberne for hold i ridebanespringning - det var så SEJT!

Mine heste hentede mange grønne rosetter mens mine holdkammerater hentede røde og blå rosetter på Allerup

Mellby juli 2011 gik godt med cool, cava og Pablo. De red mange nulrunder og flere placeringer selvom der skal rides mega hurtigt blot for at få præmie. Nu er det Allerupgaard med de unge og at heppe på mine to SVRK hold.

Stævnet i Mellby var fyldt med solskin                                         Øv lørdag aften på vej hjem og dækket sprang på motorvej

En uges luksus-ferie på Malta og lige efter jysk rideuge med 5 heste blev en våd fornøjelse lørdag og søndag hvor vi meldt alle heste fra da banen ligende en stor sort masse. Enormt synd for arrangørerne. Torsdag fredag red jeg dog nogle gode ture på hestene hvor My var nul i begge sine klasser og Cava med en enkelt bom. Cool vandt LAen og gik en super flot og hurtig tur trods regnen silede ned. Junior var alt for forsigtig til sådan en skrå og våd bane men kæmpede sig da igennem. Så er det træning og arbejde derhjemme og derefter afsted til Melby denne uge og så ridelejr og Allerupgaard. Livet er herligt og jeg nyder hvert et sekund. Tak til Mulla og mit evige team derhjemme som gør mit liv muligt!

Malta med min lækre, dejlige mand juli 2011                                   Og på vej til stævne igen igen juli 2011

CIC** SUSÅ så fik Cool sin debut i international competition og puha... Hun gik med 2 bomme og 1 bom og 3 bomme i finalen men var super fin og tog trekombi og vand og det hele. Hun mangler blot rigtig meget ridelighed og lydhør for schenklerne men det kommer. Pablo var super springende men chaufføren var lidt ringe. Jeg glemt bane og tempo og ja red ikke specielt godt men fik i big tour en femte pl. førstedagen hvor jeg red bedst. Pablo skal ride store tur igen i Belgien sidst i juni så kan vi øve igen igen.

Kolding landsstævne 17-19. juni2011 Cavalina og Cool gik nogle fine ture fredag og cavalina med en enkelt bom søndag. Pablo var sulten og trak afsted med pilotten men gik nul i MA og blev nr. 4. I S** lørdag blev han lidt stærk og fik 3 bomme og en volte. Søndag var han stadig sulten og gik med 2 bomme hurtigste tid i MA**. Jeg håber han er mæt til næste weekend hvor han og Cool går CIC** i Suså.

Trods de mange stævner blev der tid til familie- og zoobesøg. Her ses Pamina som gik videre tilmellemrunden i 4års championatet dressur 12. juni 2011

Anderup den 4. juni med cool og Junior som gik nul og cool sprang stor vand.

Så blev det dalum distriktsstævne 28+29. maj på alle de unge og de gik alle nogle fine tilfredse ture. Cool min nye hoppe gik bl.a. nul i LA med en super god tur. Jeg glæde rmig allerede til næste stævne på hende og de unge som er i middelfart.

Vores første DM 5-8 maj på KongPablo og jeg må sige at kongen levede op til hans navn. Han sprang og sprang og sprang alt hvad den lille loppe kunne. Vi havde en fantastisk weekend. Startede med at ride nul torsdag i MA opvarmning. 16 spring næste dag, hvor vi havde en bom ind i 3kombi og en lodret. Anden runde 16 spring igen igen - en lodret og en fod i vandet ellers super tur hvor alt gled efter planen, galop og afstande, ro og ingen panik. Og med 16 fejl var jeg nr 14 og i finalen til søndag. I finalen red jeg egentlig godt på de svære linjer men kom ikk helt på bagparten og han fik 2 lodrette, en oxer hvor jeg ikke fik hans skulder på plads i hjørnet og en fod i vandet. Men anden runde i finalen red jeg med kun 4 fejl (igen en lodret som voldede mig problemer). Jeg er ok tilfreds. Masser af erfaring i runder hvor støtterne ofte kun havde 1 hul tilbage. WE´ll be back! Nu er det præmierne vi går efter.

Mulla og Georgia fedter for kongen, inden vi skal ud på dødsruten i finale-runden til DM i ridebanespringning 2011

24. april skulle Apelle ud for første gang til stævne udendørs i Glamsbjerg. Der var vand og fyld alle steder hvilket Apelle tog med ro og overblik hvor vi havde nogle gode rolige lærerie ture. Junior var kylle rylle men kæmpede sig til nul i første klasse men var lidt oppe at køre i anden klasse. Han skal have en masse små klasser udendørs så skal han nok få modet tilbage.

13. april 2011 blev pablo og jeg inviteret til landsholdssamling v landstræner Christer Ericsson og Achaz von Buchwald og de roste pablo som en fantastisk og forsigtig hest. Jeg fik noteret på min iphone efter træning en masse nyttige tips. Bl.a. vil de have mine schenkler udad og ind til hesten så jeg bedre kan ride hesten. Vi lavede det, som jeg ofte træner i det daglige, temposkift og lydighed. Det var en fantastisk lærerig oplevelse og jeg har nyt at træne derhjemme.Jeg er pavestolt af kongen.

 

Her ses Pablo til Landsholdssamling og på engen en tidlig april morgen hvor han nyder sin foldtid

Frankrig CIC** 3 dages springning udendørs fra1-3 april 2011 og sikke en oplevelse. Pablo gik med 4 fejl første dagen - en øv lodret og ellers 10pl. De rider rimelig hurtig og anden dagen ik han den store tur hvor jeg igen mistede overblikket efter 3kombi og fik en masse bom. Sidste dagen gik han nul og blev nr 13. Og så gik turen videre til Belgien CIC*** et endnu større stævne med 3 baner og sikke lang vej rundt.Kæmpe baner - godt jeg har redet military så virker det overskueligt for Georgia... Pablo gik med 4 fejl og fik sin første roset med hjem og de to andre dage med 8 fejl begge dage på 14 forhindringer i 135cm. 12 fantastiske dage med en masse erfaring med hjem. Næste gang skal der gerne være flere nulrunder og der giver jeg maks gas og går efter præmierne og forhåbentlig har jeg også flere heste klar så Pablo ikke skal tage hele slæbet. Pablo du er fantastisk og tak til mit team derhjemme for uden jer ingen stævne til mig. Nu er jeg klar til at træne mere og mere.

DM indendørs og mit første DM er veloverstået. 26 marts red jeg en flot indledende runde hvor jeg havde en bom på spring nr. 1. 27 marts Anden runde lagde jeg godt ud og var nul ind til nr 8, men mistede som sidst grandprix overblikket på sidste del af banen i 3kombi og ned til sidste spring på 5 galopspring ØV her fik jeg 3 bomme. Jeg skal bare træne mere så jeg kan få styr på første del og sidste del af banen, hvor jeg ofte i starten af banen er for spændt og sidste del mister jeg overblikket og får enten for meget eller for lidt galop. Nu glæder jeg mig til Frankrig og Belgien de næste par uger, hvor jeg skal ride CIC***. Derefter har Pablo 3 uger til DM udendørs, hvor banen nok skal blive en del sværere end indendørs...men jeg er en fighter...og så har jeg jo verdens glades springloppe Pablo.

Hestehaven distriktsstævne 19-20 marts Trods en hektisk og tragisk fredag hvor jeg mistede en ny unghest, fordi tarmene havde vendt sig ved at rulle sig i boksen, var jeg klar på stævne og gøre mit bedste. Først min mor, så skadede foldheste og nu for første gang mister jeg en hest. Det kræver efterhånden de sidste kræfter fra Georgia at mande sig op men der må være en mening med mine prøvelser og jeg giver ikke op. Touch og Junior skulle ud og se nogle flere baner. Og jeg red 4 nulrunder ud af 4 på Junior. Touch gik også godt og havde fine runder hele weekenden. Nu håber jeg Pablo er klar til DM i weekenden i Fredericia.

Holte landsstævne 25-27 feb 2011 Pablo, Touch og Junior. Og ja ikke nogen fantastisk succes for mig denne weekend, da jeg havde 4 fejl på samtlige heste og på Pablo i alle klasser. Pablo gik ellers en fantastisk S - sikker og flot flow men 4 fejl på nr. 2 en lille lodret ud af hjørnet hmm... hvor der er vilje er der en vej så jeg må træne mere, igen igen...

CIC** Touch Down og Pablo 11-13 feb2011 Pablo gik medium tur første dag og blev nr 10 i en flot sikker tur. Anden dagen gik han store tur hvor jeg lige kom lidt tæt på dobbeltspringet i omhop og fik en bagbom på oxer. Tredjedagen red jeg så grandprixen og ind til sidste del af banen så det ud til at vi ville være nul. Pablo var bare flyvende men georgia mistede lige overblikke tog fik bakket lidt for meget på sidste distance og så røg bommene - øv GT - men rutine fik jeg igen og jeg skal nok lære det - modet er der! Touch gik også godt - hun havde et stop i de to første klasser i lille tur men rørt ikk en bom. Sidste dagen kom jeg lidt fladt ind på dobbelspringet i omhop og fik en bom ellers fin tur. Næste stævne er Holte med Junior, Touch og Pablo - glæder mig!

FYR distriktsstævne 5+6. feb 2011 og puha det er noget af et hårdt men FEDT liv man fører - stævne hver weekend, 12 heste at ride hver dag - godt jeg har mine hestepiger. Men hestene gik nul og enkelte runder med 4 fejl hvor pilotten lige skal træne lidt mere. Glæder mig til CIC** med Touch og Pablo.

Billund Rideklub28-29. jan 2011 Touch og Junior gik nul og med placering i første klasse. Touch havde lige en dum afstand i MBen men red uden problemer resten af banen færdig trods hendes forsigtighed. Jeg er ved at tro at damen er blevet voksen. Pablo gik lidt tændt i første klasse med en bom. Anden klasse red han en hurtig og suceræn MA og blev nr. 3. Næste dag i MA første klasse var han hidsig igen og speedede op på springene. Men i S* var han helt suveræn. Desværre kom vi lidt tæt på nr. 2 lodret og fik en bom samt i 3 kombinationen kom jeg lidt for forsigtig ind så han ikke kom tæt nok på okseren og ikke kom helt ud over bagbommen, men 13 spring og kun 6 nulrunder i klassen og 2 bomme som kan rettes - han var helt super. Det er ting som kan øves/trænes væk. Nu er det FYR med de unge og så er det Dansih derby CIC** med Pablo og Touch Down -  glæder mig...

Fredericia 21,22,23 januar 2011 hvor hestene skulle prøve at gå 3 dage i træk. Puha det var hårdt for pilotten som lagde ud fredag med en masse nulrunder og en enkelt bom og sådan fortsatte weekenden. Touch Down var flyvende og gik 5 nulrunder ud af 5 og placering hver gang. Cavalina var helt suveræn i sine unghesteklasser og er snart klar til 5års youngster - hun har virkelig udviklet sig i hoved og krop. Fredag var vi hjemme 2330 for at stå op igen kl 5 - vende hjem kl 11, ordne stald og ride kongen - afsted igen til stævne og puha pilotten var træt søndag men meget meget tilfreds med sine heste og sin egen indsats. Tak Team!

Så blev det Fyns rideklub en onsdag 12.01.2011 med de unge og det gik godt. Cavalina er lidt af en stor baby og havdet et par bomme men også nogle rigtig gode spring hvor hendes kapacitet kom til syne. Touch var helt super, red med en volte i LA og nul i MB og en tredje plads. Junior havde et stop og en bom i LA men var ellers rigtig tillidsfuld og trak godt på springene. Jo flere gode oplevelser de to får jo bedre bliver de og snart klar til de store opgaver.

Så startede 2011 med landsstævne i Vejle 7-9. januar. Junior gik nul i ULA og Touch havde to super runder med kun 1 stop. Touch trak virkelig på forhindringerne og det gav mig troen tilbage på hende. Glæder mig til onsdag. Pablo var ikke helt skarp og jeg måske lidt for styrende i hånden og ikke schenkel nok, så med en bom i hver klasse og faldt af i Sen så har det ikke været vores bedste weekend. Han gik 2 fine ture søndag med en bom i MA** så mon ikke han topper i 2011 hvor han skal. Jeg tror i hvert fald på ham!

Christmas show 2010. Pablo gik en placering men jeg red ikke super godt denne weekend og mit fokus var ikke helt der hvor det burde.  Men 2011 er mit stævneår hvor pablo skal gå både DM indendørs og udendørs samt nogle store internationale stævner som jeg ser frem til. Touch og Junior, apelle og Cavalina følger efter i LB/LA/MB og evt. MA sidst på året. De unge skal starte championater samt ejerhestene skal gøres stævnevant. Der er 14 heste om måneden til 2 piger og en opsadler. Trods de mange timer til hest og i kulde elsker jeg bare mit arbejde, at tilride og uddanne heste. 2011 hedder: Vejle, Fyns Rideklub, Fredericia, Billund, CIC Wilhelmsborg, Nørre Åby, Holte DM... Der bliver stævne hver weekend distrikt, lands og international da vi har 10 stævneheste som skal være på næste år. GLÆDER MIG!!!

Distriktstævne Svendborg 5 december 2010. Fredag den 3. dec havde jeg inviteret mit team på 14 personer til spisning og bowling. 11 personer kunne og vi havde en kanon hyggelig aften med god mad og hygge. Lørdag morgen kl 7.15 kørte vi til Svendborg med ponyen Strumyk og Katarina. De red nul i LB og vandt klassen stort - de var så seje. Om eftermiddagen var det min tur med alle de unge og lidt svære urutinerede hypper. Min nye hest Apelle faldt temmelig voldsomt på opvarmningen i landingen efter et spring til det, som skulle have været hendes debut men vi kom aldrig til start da hun var uren i traven efter faldet. Junior gik med et stop i LB LA og Touch gik nul og et stop i LA. De var lidt usikre og ikke helt under hjælperne som vi kunne ønske. Søndag faldt der bare så meget sne at vi ikke kunne køre til stævne til stor ærgelse da jeg gerne ville have gjort mit arbejde med de unge færdig. De unge er lidt i teenage-humør for tiden og gør ikke helt hvad jeg siger men vi arbejder på det. Søndagen blev derfor brugt derhjemme i ridehallen til hest, hvor jeg trænede en del cavaletti-arbejde med de unge. Hårdt arbejde men hvor der er vilje er der en vej.  

Katarina, Strumyk og ejeren Astrid vinder af LB spring. Bowling med mit super heste-team 3.dec.2010

Ålborg landsstævne med jydsk mesterskab på Pablo 19-21. november 2010 og sikke en weekend. Jeg havde ugen op til ingen ansat, da hun havde forstuvet foden, så jeg var alene mange af formiddagene med at ride 8 heste, passe pg pleje dem, for derefter at skulle undervise og trække autister. Fredag løssprang jeg 12 heste, pakkede og gjorde Pablo rejseklar og hentede Kamilla v gymnasiet for at ende i Ålborg kl ca 18. Jeg havde meldt fredag MA, Lørdag S og søndag S jydsk mesterskab - puha. Jeg red nul de 2 første dage og med placering - var pavestolt af Pablo den lille springloppe som I sén bare fløj over. Jeg var ret nervøs før klasserne, heldigvis aldrig dagene op til- en dag af gangen i mit liv. Pablo red søndag de første 3 spring suveræn og 4abc helt perfekt - fløj bare over, så pausede jeg lige ned til en mindre lodret og her kom fejlen - Pablo snød mig og red forbi øv så var han spændt resten af turen og tog derfor en del bomme resten af de 16 spring rundt. Men alt i alt en fantastisk weekend og fejlene er til at rette. Jeg kan ikke pause før sidste spring er nået = MÅL. Nu glæder jeg mig til mit kursus som jeg brugte hele lørdag eftermiddag på at forberede; Lær at Vinde. Det bliver helt fantastisk - 12 springryttere samlet for at få råd og vejledning til hvordan man lærer at vinde.

Distriktsstævne Middelfart Ridecenter d 13. november med alle de unge gik jo helt forrygende. 4 årige store Cavalina red upåvirket rundt i sin ene klasse. Touch Down var tilbage i kampen med 2 nulrunder og Junior lavede ikke meget ballade og springer jo bare med et kæmpe overskud. Ponyen Marti gik ubesværet 2 nulrunder om eftermiddagen. Det tegner jo godt til fremtiden.

Uge 41 og 42 2010 Capone hejst Danebrog til JBK stævnet i Odense. Og kong Pablo gjorde det samme få dage efter - I er for seje! Mulla nød de mange timer i vip' en med god mad og fri drikke. der blev spist lidt mere kage end normalt...

Nørre Åby distriktsstævne 9. oktober 2010 Junior gik 2 nulrunder og var helt suveræn. Pablo gik egentlig også nul i MBen, hvis piloten ikke lige glemt banen og måtte tage en volte. I Maen var han helt flyvende men fra 1 til 2 fik jeg redet lidt for meget frem på de 6 galopspring og han fik en bom men resten af banen var der masser af luft mellem ham og bommene. Og da han jo altid er hurtig blev vi nr. 4 da der kun var 3 nulrunder i klassen. Så er han klar til JBK og det blev jeg også oppe i hovedet. Kom så!

Ære være min mors minde.  18. september kl. 1610 gik min 55 årige mor bort efter en lang og sej kamp mod den modbydelige kræftsygdom - og en uge efter sad jeg på Pablo til Ikast landsstævne med et hjertebanken og en klump i halsen. Men jeg klarede det og er igang igen. Det var det min mor ville at jeg skulle. Nu føler jeg efter weekendens stævne en form for lettelse og en større vilje end nogensinde. Jeg skal nok give dig noget at kigge ned på og være stolt af, kære mor.

 

Pablo var populær i Ikast v min søsters børn.  Ære være min mors minde, livsglæde, personlighed og evige vilje.

Anderup 4. september med de unge og de gik nogle helt fantastiske ture. De havde virkelig lært fra sidste weekend og synes bare det var så sjovt at være til stævne. Gopaya havde til sin andet andet stævne sin anden LC en flot nulrunde - dejlig 4 års med masser af spring og gåpåmod. Jeg elsker bare alle min heste og mit arbejde med dem. Tak alle hypper.

Her ses Louise på Gopaya i en flot nulrunde søndag til vores eget stævne hvor hun også red nul på Quantum junior

Allerupgaard 29. august og svendborg 4+5. september med alle de unge og urutinerede heste puha nogle weekender. med mors akut indlæggelse og efterfølgende åben indlæggelse for uhelbredelige kræftsyge blev Frankrig-stævnet aflyst og i stedet tog vi til en masse lokale stævner så jeg altid kan besøge mor samtidig. Heldigvis glemmer jeg alt og fokuserer kun på opgaven, når jeg arbejder og går på banen. Til Allerupgaard-stævnet ville Touch slet ikke høre efter med sin nye rytter, og ja capone og atletica var egentlig ok men havde en bom og kun få nulrunder på de 3 dage. De unge var super fine men kræver nok lige et eller to stævner mere før de er helt styrbar. Ja og min hestepasser glemte at sadle Pablo til den ene MB han var meldt, så ham kom jeg ikke til start med, så ja... håber at næste weekend bliver bedre...det skal jo gøre lidt ondt, før det kan gøre godt...og det er vist NU, at jeg skal vise min styrke...

Billund med Atletica 22. august 2010 i 2 x LB for lige at lære damen at kende. Det gik helt super og vi er nu klar til videre opgaver.  

DM på Wilhelmsborg 12-15. august 2010 med Pablo og Capone gik helt suveræn. Jeg havde et helt fantastisk stævne med 4 placeringer I MA** og MB**. Hestene var bare kanon - tak til jer.

Suså Landsstævne 1-2. Juli 2010 gik Pablo helt suverænt. Havde placering og nogle enkelte ærgelige fejl i MA som helt sikkert var rytterfejl og til at rette til næste stævne.

Georgia & Pablo MA til Suså landsstævne. Læg mærke til Pablos helt fantastiske forbensteknik

Fynsmester 26. juni 2010 på 7årige Capone. Efter nul på 34 spring og en meget hurtig tid i omspringningen på 8 af dem, kunne Capone og jeg endelig stå øverst på skamlen til Fynsmesterskaberne. Han er bare en loyal hest og sand fighter. Nedenfor ses han til præmieovverækkelsen, hvor karl-smarten stadig havde overskud til et par glædes-hop.

Kolding landsstævne 4-6. Juni 2010 hvor jeg skulle ride min første S** udenfor. Puha hvor var jeg nervøs. Fredag startede jeg ret suverænt og vandt 120cm klassen på Capone, som bare var flyvende hele weekenden. Pablo er bare en verdensstjerne. Han startede weekenden med at være lidt ivrig og fremme til bommene, og mine tanker var nok lidt hos S'en. Vi gik S-banen med lidt adrealin kørende i kroppen. Men da vi entrede banen til hest, var det viljen som styrede. Han kom lidt tæt på 2 spring og fik derfor disse 2 bomme men fløj over resten af banen og med lidt mere rutine i disse højder skal det nok komme. Vi er så klar til de store opgaver i fremtiden. Vi skal nok lære det. Søndag i MBen gav vi den Pablo-gas og viste, hvem vi var og var meget tæt på at slå Tina (1 sekund), hvis jeg ikke lige havde lagt 7 ind i stedet for planlagt 6 galopspring til dobbeltspringet. Men en blå roset er også ok. Kongen er bare sej! Næste stævne FM og så Suså, Silkeborg med babyerne 1 dag og så Belgien - glæder mig!

Kongen og jeg nr. 2 MB til landsstævnet Kolding 2010

Allerupgaard FM for hold og MB til Kongen 29-30. maj 2010. Touch gik 2 kanon klasser. I MBen trykkede hun sig lidt fordi jeg ikke fik den samme galop som i første runde. Men bedre... Pablo var helt suveræn, 2´er i MB lørdag og vandt overlegent søndag med hele 6 sekunder. Han er så klar til Kolding S**. Capone gik også nogle fine ture og red m på FM på hold hvor vi blev nr. 3, så alt i alt en god weekend.

Masser af præmier med mine fantastiske heste. Her ses vores hold Nicoline, Kamilla, Louise og Georgia til FM (nr. 3 2010).

Capacity Fredensborg 6-9. maj 2010. Så blev det tid til årets første udendørs stævne samt Georgia og hestens første udendørs internationale stævne og sikke en start. Pablo gik nul fredag og blev nr. 9 i 130 klassen. Næste dag holdt jeg lidt for meget i ham. 3. dagen gik han en suveræn fin tur men fik sidste spring hvor han snittede den let, øv men en ok international udendørs start. Capone gik også en super flot tur i sin 135 youngsterklasse med kun 1 bom. De andre dage blev banerne lidt lange og store for ham men det var meget lidt og der går ikke lang tid før han er helt klar på 16 forhindringer. Vand og de mange flotte forhindringer rørte ingen af hestene. De var ligledes super søde i stalden og nemme at køre med. Dejligt at det går fremad hver gang vi er afsted... Næste stævne er Kolding hvor pablo skal gå MA og S udendørs puha....

Her ses Kong Pablo rundt på den flotte bane ved CapaCity i maj 2010 til det 2stjernede springstævne

Vejle Landsstævne 16+17. april startede fredag hvor jeg red en nulrunde på Touch og en enkelt bom på Capone. Desværre havde jeg konstant en bom på Capone både fredag og lørdag enten i hoved eller omhop ØV... Red ikke super godt fredag, men lørdag gav jeg den gas og hentede en del grønne rosetter både på Touch og Pablo. Ma´en havde Pablo en enkelt bom lørdag fordi han lige var ved at bryde ud i skulderen og jeg så drev lidt for meget frem og han sprang for kraftigt ind i forbommen. Søndag var Touch kvalificeret til youngsterfinalen via hendes 4.pl dagen før, men jeg havde lovet nogle gode venner fra ridecentret at bringe hendes yndlingselevhest hen foran kirken, hvor hun skulle ride hjem efter konfirmationen. Og hvad lovet, det holder man. Alt i alt en god weekend hvor især Touch Down igen viste sin kapacitet.

Her ses jeg ved at gøre Sundae klar til at modtage Katarina udenfor kirken. Katarina var meget glad, da hun så sit transportmiddel. Touch synes også at være ligeglad med ikke at deltage i søndagens finale. Hvad lovet, holder man.

Så blev det Dalby med pigerne Touch Down og Nova 10-11. april 2010 Pigerne havde ikke været til stævne siden januar så vi var alle spændt men uden grund. Touch Down lavede lige lidt hoppe-ballade i den første LA og fik en volte men derefter blev hun nr. 1 og 8 i de 2 næste LA'er. Jeg startede 3 klasser på 2 dage. Nova blev nr. 9 i LA og havde en volte og en bom i den næste men ellers en fin tur. En godt start på stævnesæsonen for damerne. Nu gør vi klar til 4 heste til Vejle på fredag den 16. april.

Touch Down og Georgia. Kamilla red også 2 flotte nulrunde på hendes egen hoppe Atletica til Dalby stævnet

Danish Derby international springstævne på Wilhelmsborg 2.-5 april. Pablo og Capone gik 3 klasser på 4 dage og pablo var super godt gående. Capone var lidt magelig og havde en bom i hver klasse. Pablo gik en sikker og hurtig tur i den første mellemturklasse og fik præmie. Næste dag havde jeg meldt store tur. Her var han lidt for tændt og speedede for meget op på springene så jeg blev nødt til at holde ham ellers var han løbet ad ...til. Det resulterer i at han skydes af som en kanon over springene og får hermed en bom m bagbenene. Jeg følte ham aldrig i denne klasse og derfor bliver det mere at holde ham fortil end at ride, øv. Næste dag gik jeg efter den røde roset og det krævede, at jeg skulle ride vanvittig hurtig. Femte vending blev jeg for passiv og sad stille i stedet for at ride skarp og hurtig ud af vendingen samt at kigge på springet og han fik en bom. Det var ikke hans skyld men min - han var super ridelig og enorm hurtig. Sådan går det når jeg prøver at gå efter den røde men jeg giver ikke op... Næste gang...

Kamilla ses her på tilskuerpladsen Wilhelmsborg. Rytterfestens underholdning var outlandish, april 2010

Fredericia Landsstævne 26. til 28. marts blev fin opvarmning til CIC næste weekend. Pablo gik nogle fine MAer med placering og i mben blev han nummer 4. Capone var også flyvende og fik en 5. plads i MBen. Nu er vi såååååååååå klar til at de snart er røde i stedet for grønne. Kom så mine dejlige heste!

Irakli havde begge heste klar og shinnet op til hver klasse.                     David brugte hele fredagen på hestene og jeg. Tusind tak for dig

Så blev det Holte landsstævne hvor Kamilla og jeg tog til fredag den 26. feb2010 kl. 6.30. Vi havde dog håbet på, at DM og mange ryttere skulle deltage men pga. dårlig stævneplanlæggelse fra ? side, så blev DM rykket til Fredericia landsstævne i marts måned. Jeg havde meldt til og planlagt hestene efter Holte, så afsted kom Pablo og Capone alligevel. Jeg tog igen afsted med et tungt hoved og meget på sinde, da min mor som sagt er syg og min venindes søn blev begravet om torsdagen alt for tidligt i hans liv. Så igen var mit hoved ikke på plads, hvilket denne gang kom til stort udtryk i ridningen. Jeg havde ingen føling med tempoet i hallen og mine heste og det resulterede i mange volter og bomme på begge heste. Søndag tog jeg mig sammen og leverede en flot nulrunde på pablo på 15 forhindringer og en super flot tur på Capone med en enkelt trillebom. Næste stævne skulle gerne blive bedre - det er i Fredericia landsstævne.

Hotelværelset var helt fantastisk, god morgenbuffet og hygge i dobbelseng foran tvet til landsstævnet i Holte.

Her ses jeg igang med at gå Capones bane til det internationale springstævne på den flotte bane Wilhelmsborg feb.2010

Vi startede 2010 med at tage de unge og lidt mindre rutinerede med til Fredericia distriktsstævne 9.jan2010. De gik nogle nulrunder og nogle med et stop men alt i alt okay. De blev uddannet og fattede pointen. Lørdag aften på vej hjem sad vi fast i snefygerne og måtte trækkes hjem af bondemanden og nødsaget til at melde fra næste dag pga. vejret. Så blev det landsstævne i Middelfart hvor jeg havde en 4.plads i MB på Pablo, som ikke havde været afsted siden Christmas show og lignede en glad springloppe på banen og så ellers 4 fejl mange gange resten af weekenden i omhop på både Pablo og Capone øv. Derefter blev det Fyns rideklub, hvor jeg skulle forberede hestene til det store internationale stævne på Wilhelmsborg. Fredag fik jeg den ubegribelig dårlige nyhed, at min mor har kræft og meldt derfor fra til stævnet og var sammen med min familie hele weekenden. Så blev det Wilhelmsborg internationalt springstævne 11-14 feb.2010 som blev et blandet stævne hvor jeg red og var sammen med min mor og far som bor lige i nærheden. Pablo gik godt i sin medium tour men havde 4 fejl i alle 3 klasser øv - lige ved og næsten. Capone var flyvende og gik nul og placering første dag i youngster. Desværre havde han ærgelige 4 fejl i omhop i det næste 2 klasser men han gik helt suveræn og var alligevel 1 uplacerede i finalen. 2010 startede altså lidt underligt med afmeldinger og en masse ting at tage stilling til. Men jeg er en fighter og det samme er min mor: hvor der er en vilje, er der en vej. Lad min skytsengel guide dig på den vej, kære mor...

Her ses Capone på Wilhelmsborg internationale springstævne feb. 2010. Pablo klar til aktion Middelfart landsst.jan2010

og så blev det årets afsluttende stævne samt største delmål i 2009; Christmas Show 2009 Wilhelmsborg 9. til 13. december. Pablo, Capone og Touch Down blev pakket og klædt på. Drengene lagde ud med 2 nulrunder i MB. Capone havde lidt ærgeligt 1 bom i omspringningen mange af dagene. Han var ikke helt skarp nok i eksplosionen. Touch gik nul på springene men havde en volte i hver klasse. Hun kiggede enormt meget og var lidt strid. Det blev heldigvis kun bedre og bedre dag for dag. Kong Pablo var så sej. Han gik nogle flotte placeringer. Fredag aften havde han sin debut i S og gik til alles overraskelse Clear Round. 115 starter, kun 24 nulrunder og vi blev nr. 21. En fantastisk afslutning på året. Tak Pablo og dem omkring mig for at 2009 lykkedes.  Nu har de julespringpause ind til 9 og 22. januar 2010.        

God jul og godt nytår

Kong Pablo ruller sig efter et velfortjent 2009                            Pablo til hold FM og ses her i hans sidste LA med GT 2009

Så blev det Hedensted 28. + 29. nov 2009 og Capone skulle med til stævne efter 1 1/2 måneds stævnefri og sikke jeg glædede mig til at ride min dejlige hest. Han blev lidt træt i Laen i omspringningen og måtte indkassere en bom da han jo lige mangler 2 uger mere til at være helt i form. Næste dag var han friskere og havde nogle fine ture med sløjfer med hjem. Touch var rigtig op at køre og stoppede i begge klasser. Hun skulle nok have været med begge dage. Touch rørte ikke en bom i LA og MB men indkasserede en masse tidsfejl fordi hun blev en rigtig hoppe. Men jeg ved, at hun er en stjerne og giver ikke op. Kong Pablo var flyvende og red clear i MB og fik også sin første nulrunde (og Georgias første) i MA - 2 sløjfer ud af 2 - Pablo du er for sej! Næste stævne er christmas show Wilhelmsborg med Touch, Capone og Pablo.

Her ses super hestepasser Kamilla og Touch Down i Ålborg. 4. gang hestene sover ude og de var meget mere rolige denne gang

Fyns Rideklub den 7 og 8. november red jeg 2 MBer på kongen og han red nul og placering og var ret rolig i forhold til at han lige havde været så stresset til JBK. Det var god forberedelse til Ålborg næste weekend. Touch red 3 nulrunder og 1 klasse med et stop så hun virkede også meget klar.

Ålborg den 12 til den 15. November 2009 var en endnu lærering oplevelse og et plus til rutinekontoen for både heste og GT. Touch og Pablo skulle starte 2 klasser om dagen og 1 klasse søndag og de gik egentlig okay - deres rytter var bare ikke helt skarb, om det var den influenza som hun fik fredag morgen og ikke er ovre endnu eller om det bare var fordi hun var uskarp ved ingen. Jeg havde i hvert fald en bom i ompringningen i næsten hver klasse på Pablo øv... Han gik en kanon MA søndag med kun 2 bomme og de var min fejl - jeg kom lidt for tæt på begge i en afstand på 5 korte. Touch var ret træls. Hun havde ikke en bom i weekenden hverken på banen eller opvarmningen, men hun havde et stop i hver klasse. Nu er det Hedensted som er forberedelse til de store klasser ved Christmas Show. Vi er så klar. Denne gang har jeg 3 heste klar og vi glæder os alle ret meget.

 Her ses maria og jeg i boden som støtter hjemløse i Odense.                   Kamilla, Bette og Morten i et stort smil til JBK 2009

JBK international oktober 2009

Puha en fed oplevelse for mine heste og jeg. Mit første internationale stævne i ridebanespringning blev på Pablo i 2009. Vi kom egentlig okay igang. Pablo var flyvende og meget tæt på at vinde MB national mandag men blev desværre lidt dyb (som ofte er vores problem) ud af hjørnet på 3 sidste spring og blev flad over springene. Pablo ankom til JBK international onsdag og startede allerede med at stresse op og grave sig ned til kineserne i sin fine teltboks. Uanset hvor meget vi dækkede og fyldte hans hul igen og igen, gravede han bare endnu mere til næste gang vi kom forbi boksen. Pablo ville hjem og var ikke tilfreds med sit luksustelt. Første klasse i den store arena torsdag gik i 130cm og Pablo og jeg var meget klar, måske også lidt for klar, da Pablo tog det meste af styringen på banen og trak som bare...hen mod springene og da jeg kun holdt og holdt fik han en del bomme og det blev ikke til ret meget flot ridning. Anden dag trak han endnu mere, hvorefter vi gav ham lidt cavalor destress samt ørepropper i og det hjalp lidt på den sidste runde i en 135 cm klasse hvor vi havde en mere kontrolleret tur. Vi er blevet en erfaring rigere men kan selvfølgelig gøre dette meget meget meget bedre så nu har vi et år at træne i inden næste JBKstævne. Og mon ikke der skal til at soves noget mere i telt så min Konge kan komme til at elske luksustelte... Næste stævne Ålborg landsstævne 2009. Kom så Pablo, Touch Down og Capone!

Ikast landsstævne med Pablo og Touch Down 24.-27. September 2009

Næsten 4 ugers stævnefri var en optimal forberedelse til Ikast Landsstævne, som heldigvis bød på kanon vejr, så vi ikke skulle sadle udenfor i regn og slud. Hestene var godt forberedte og meget motiveret. Touch Down er ved at være i form igen og gik nogle gode ture og er nu SÅ klar til national JBK. Pablo gik 4 kanon klasser i MB og blev placeret 3 gange som 6, 6 og 5. Eftersom der var omkring 80 til 140 i klasserne, måtte jeg som på fotoet nedenfor tænke i andre baner, da jeg skulle til præmieoverrækkelse og fik venligst udlånt elevponyen Label fra Ikast Rideklub. Den gjorde en flot entre og synes det var ret sjovt at få præmie sammen med de seje. Pablo er bare for sej og kan ikke være mere forberedt til JBK international. Kom så Pablo!

Her ses GT til præmieoverrækkelsen Ikast Landsstævne 2009 på elevponyen Label: Det var dog Pablo som vandt præmien men han stod varmt og godt i sin Randers Trailer

Her ses Nicoline over oxer med vandmåtte               Mikael på Capone på vej ind i 3 kombinationen

Smilla og mette i flot stil ud af 3-kombinationen          Pablo og Georgia flyvende over vandmåtten

Fynsmesterskaberne for hold den 30. august 2009. Vi havde et kanon hold med store chancer for sejr og så kom meldingen, at vandgraven ikke var med i år, da alt for mange fald og fejl blev begået på dette spring sidste år - ØV. Mikael på Capone, Georgia på Pablo, Nicoline på Mølholms Csibész og Mette på Smilla havde netop valgt disse heste, da de kunne springe vand. Nu var mesterskabet meget åben - hvem ville vinde?

Nicoline leverede resultatet og 2 nulrunder, så nu var det bare op til resten af holdet. Mette havde en ærgelig dag og Mikael havde 2 bomme i første runde. Pablo var ude på ballade og ærgelig nok formåede han lige at lave en uvending inde i en afstand på 4 galopspring i første runde og fik 4fejl. Puha, så endt vi med 12 fejl efter første runde- øv. Men intet er tabt i min verden før man er helt i mål, så vi måtte bare ride 3 nulrunder i anden omgang og det gjorde Nico og Mikael, så var presset på Pablo og jeg i sidste runde. Vi skulle levere en nulrunde, hvis vi skulle have præmie. Og det gjorde Pablo. Hvor der er vilje er der lys. Tak Pablo du er nu sej!

Explorer Event. Den 23. August 2009deltog Georgia på Pablo og Capone i Explorer Event i Hammel som var et invitationsstævne med førstepræmie på 10.000 kr. Den gik i en MB met B1. Begge heste gik nul i hovedrunden på 12 forhindringer i 2 flotte runder og jeg var meget stolt af mine heste som klarede det tætte publikum og den høje musik samt aktivitet på pladsen uden vippen med ørerne. Det var en meget lille bane og publikum stod tæt pakket op ad rækværket, så jeg var ret nervøs for hvad Pablo mon fandt på idag. Men Pablo var en konge og havde kun fokus på opgaven. I omspringningen, som var en MA-højde, red Kasper med sine heste meget hurtigt og den tid var jeg ikke helt klar til at slå i år. Desværre rev Pablo en bom på en lodret ud af dobbeltspringet, men havde en god tid og blev nr. 6 efter alle mændene. Pablo var super gående. Dog var han helt oppe at køre til præmieoverrækkelsen og først dér opdagede de mange mennesker og livlige aktivitet på pladsen. Capone gav den alt hvad han havde i omspringningen, men var lidt træt og manglede lige lidt mere uddannelse og power til at komme over de store pinde. Men alt i alt - er jeg godt tilfreds. Mine heste er bare seje.

Flot come back på militarybanen til mig og mine mange nye heste. 1. aug 2009 havde jeg meldt mine springheste Capone og Egelund Nova i CNC90. Vi gik banen dagen forinden og jeg synes den så lidt svær ud, nok også mest fordi jeg ikke havde trænet dem i terrænet og havde været væk fra disciplinen et par år. Vi var godt forberedt i dressur og ridebanespringning, hvor vi også lagde flot ud med en nulrunde på begge og en rimelig dressur. Egelund Nova skulle have et par forsøg på nogle af springene i terrænet men sprang dem altid anden gang. Hun er altid skeptisk overfor nye udfordringer og ligesom i ridebanespringning tager hun tid at uddanne og skal prøve tingene mange gange før hun er tryg og sikker i det. Capone var bare sej og gav den maks gas og med en nulrunde på forhindringer og indefor tid rykkede vi op som nr. 3. Dressurhesten Ikaros startede sit første stævne udenfor hjemmet i FJR den dag så vi var alle ret spændte. Men om han ikke bare viste hans ydre og fantastiske gangarter i dressur, 4 fejl på springbanen og nul i terrænet og vinder af klassen - Sejt.

 Seje hestepasser Dorte. Uden hende ingen sejr.

Her ses Dorte sammen med hunden Venus og Egelund Nova. Dorte havde en travl 1. august da jeg skulle ride 9 klasser. Hun gjorde det helt fantastisk - tak Dorte. Tak til Louise fordi hun hjalp mig med at gøre mine heste klar - hun var helt uundværlig den dag.

 Nr. 2 til Fynsmesterskaberne 2009 på Capone

NR. 2 til Fynsmesterskaberne Juni 2009.Så kom dagen og hvor ville jeg gerne vinde. Jeg havde valgt at tage 3 heste til start. Nova var nr. 7. Pablo nr. 15 og Capone nr. 23. Jeg havde ingen anelse om før start, hvem af hestene jeg ville gå videre med i anden runde af hovedspringningen, da de alle var klar til jobbet. Men det viste sig at blive et nemt valg alligevel, da Nova stoppede ved vandet og havde 2 bomme samt Pablo var en ballademager og vendt om 2 gange og så var der sidste chance at ride nul på lillemanden Capone - den yngste af dem alle som jeg havde med. Jeg vidste, at Capone kan man regne med, men om han ville holde 14 spring og ikke træde i vandet vidste jeg ikke helt. Men jeg troede på ham og sejren så viljen var der da vi red på banen første gang.

Vi kæmpede og red en flot første nulrunde så var det afgjort, at det blev ham som jeg gik videre med til anden runde. Capone fik en lang ståpause før anden runde og blot 4 spring i opvarmningen til anden runde. Og hold op jeg rystede på de første 3 spring men sørme om vi ikke gjorde det igen og red nul på endnu alle 14 spring. Så kom omspringningen. Og hvor vi kæmpede og jeg forsøgte virkelig at opmuntre ham til gas. Capone gjorde alt hvad han kunne og blev en flot nr. 2. Han formåede at ride 35 spring fejlfri den dag - sejt lille mand.

Tak til alle mine super hestepassere og især super Kamilla som bare har hestene flotte og klar til start hver gang. Og tak til den flotte tilskueropbakning fra SVRKklubben. Det er altid nemmere at ride til præmie med solid opbakning fra sidelinien.

Her ses min flittige hestepasser Kamilla. Uden hende ingen præmie   Coach David giver gode råde inden anden runde

Og tak til super stjernen Capone.

Du er for sej!               

Bøgebjerggård Ridecenter - v/ Georgia Timmermann - Vedtoftevej 49 - 5620 Glamsbjerg - mobil: 51 94 88 65